Denne chokoladekage bages i en rund springform og nydes gerne sammen med en klat god og kraftig vaniljeis.

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 4 æg
  • 2 dl. sukker
  • 2,5 dl. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Tag en lille gryde og fyld den halvt op med vand. Sæt en si i og nede i sien sætter du en ildfast skål med smørret og chokoladen skåret i grove stykker. Tænd for blusset, og smelt indholdet langsomt over vandbadet. Afkøl til lunkent.

Pisk æg og sukker skummende. Bland mel og bagepulver. Rør forsigtigt chokoladen og smørret i æggemassen og vend til sidst melblandingen i. Smør en springform på ca. 24 cm. I diameter og hæld dejen deri. Bag kagen i 15 minutter ved 200 grader. Lad den køle af og pynt med glasur. Smager bedst dagen efter.